Preben Devantier

Preben Devantier


Trommeslager

Profile


Født i 1942.

Bosat i Svendborg.

Legendarisk steppeulv og trommeslager af guds nåde.

Preben må siges at være et omvandrende unikt stykke rockhistorie.

Barn af en generation som var vant til tørre tæsk, kæft, trit og retning, både i skolen og på arbejdspladsen.

Er vokset op på stenbroen i København, blandt andet sammen med sin ven gennem mange år, bassisten og produceren Per-Olof "Flob" Hansen.


Prebens interesse for beatmusikken blev vakt gennem en kammerat, hvis far hjembragte plader med udenlandsk beatmusik fra den amerikanske ambassade.

Som trommeslager er Preben selvlært. Ved at lytte til diverse bands fra USA og England fandt han sin stil og spillemåde, som for det opmærksomme øre trækker paralleller til både Charlie Watts og Mitch Mitchell fra henholdsvis The Rolling Stones og The Jimi Hendrix Experience.

1959 var året, hvor Preben begyndte at tæske på tønderne, hvilket - i 1961 - sikrede ham en plads i Melvis & His Gentlemen, som havde den karismatiske sanger, guitarist og trombonespiller Ivan Haki Haagensen i front.

I 1965 udgav gruppen LP'en Melvis & His Gentlemen.


I 1966 satte Preben sig bag trommerne i Peter Belli & Les Rivals (i folkemunde Peter Belli & Rivalerne), hvor han sikrede en stabil bund sammen med sin ven Per-Olof "Flob" Hansen, som tog sig af bassen.

Kort før Preben kom med i "Rivalerne" havde gruppen et hit, nemlig den dansksprogede fortolkning af Kinks nummeret "A Well Respected Man" som på dansk hed "Helt igennem respektabel".

Gruppen havde stor succes og spillede for fulde huse på spillestederne Place Pigalle og Hit House.

Den 30. april 1966 blev der, til stor glæde for de mange fans, sendt tv-programmet "48 timer med Peter Belli".

Kort tid efter kom der en debat om stofmisbrug blandt musikere. I denne sammenhæng tilstod Peter Belli, at han havde røget hash. Sammen med Preben Devantier måtte han ind og afsone sin dom i fængslet.


En aften i 1966 skulle Preben, sammen med Søren Seirup, ind og se James Bond filmen "Agent 007 i ilden" som gik i Palads.

De to musikere skulle lige lade vandet inden de skulle ind i biografmørket. Da de stod ved pissekummen med ansigterne mod væggen hørte de pludselig en stemme bag dem som sagde: "Mørket kommer listende og nu må jeg stå for skud. Månen presser væden af min chillum-klud".

Stemmen tilhørte Stig Møller som kort tid forinden havde indledt et musikalsk samarbejde med Eik Skaløe. Sammen havde de komponeret en bunke sange. Nu skulle de finde de resterende musikere til det, vi i dag kender som Steppeulvene.

Møller spurgte Preben og Søren om de ville være med. Det ville de gerne. Et legendarisk stykke af dansk musikhistorie kunne hermed tage sin begyndelse.

Den 21. juni 1967 udgav Steppeulvene albummet "Hip".

Den 14. oktober 1967 spillede Steppeulvene deres sidste koncert i Vejgårdshallen i Ålborg. Politiet lukkede ned for koncerten og arresterede hele bandet.

Efter denne episode tog Eik Skaløe vadsækken og guitaren på nakken og drog afsted mod Nepal. Han vendte, som bekendt, aldrig tilbage.

Planen var egentlig, at Steppeulvene skulle fortsætte med Stig Møller som sanger. Eik skulle så sende tekster hjem til gruppen.

Gruppen kunne ikke holde sammen uden Eik. Det blev til to jobs, d. 12. november og d. 25. november, hvor gruppen henholdsvis varmede op for Cream og Arthur Brown.

Gruppen bestod nu af Søren Seirup, Preben Devantier, Hasse Levy, William Skotte og Peter Belli. Ydermere fik de hjælp af Rudolph Hansen på elguitar.

I denne konstellation indspillede de en single med de to numre "Du skal ud, hvor du ikke kan bunde" og "Flip"

I 1969 forlader Peter Belli gruppen, som herefter må betragtes som opløst.

Preben Devantier modtager, sammen med Stig Møller og Søren Seirup, i slut 80'erne en sølvplade for 25.000 solgte eksemplarer af "Hip". Pladen bliver i disse år også udgivet på CD.

De tre originale Steppeulve begynder, som trio, at spille igen.

I 2002 indspiller trioen en live-CD på Fedtebrødet i Ålborg, som bliver udgivet på Karma Music i samarbejde med Tømrer Klaus.

Efter opløsningen af det oprindelige Steppeulvene, efter Eik Skaløes farvel, spillede Preben blandt andet i Søren Seirups gruppe "Hey Joe's Ballonrute".

Derudover indspillede han i 1972 en EP med Sylvester's Jukebox, som ud over Kim Larsen bestod af Willie Jönson, Stig Møller, Thomas Grue og Ole Frø.


I 1980 danner Preben og guitaristen Keld Andersen gruppen Heste Beste, som ud over de to består af Poul Strøyer, Ulrik Alder og Bent Wulff. De udgiver i 1982 LP'en "Heste Beste".


Ud over de nævnte grupper har Preben spillet i et væld af forskellige sammenhænge, og med dertil hørende, et hav af musikere.


Da han i 2014 stødte ind i Eik Skibdal, havde han egentlig lagt trommestikkerne på hylden, men en gammel steppeulv kan godt vejre, hvilke ulve han skal hyle med, hvilket heldigvis betød, at STEPP 2 kunne tage sine første skridt ud i verden.